m

NEPTUN - her bringes lyset indenfor

 

På en kuperet grund med masser af træer i første række til Sejerø bugten har familien Holst bygget dette fantastiske NEPTUN hus. Fornemmelsen af at bo alene i en skov ved vandet er intakt.

Grundplanen

Den store ændring ift. et standard NEPTUN er placeringen af køkkenet, som ligger mellem to værelser med udgang til den fantastiske spise- og opholdsstue, hvor lyset er så smukt fra de høje vinduer ud mod terrasserne  fra begge sider. Der er ialt 130 m2 med 4 soveværelser fordelt på 2 afdelinger med et badeværelse til hver afdeling. Der er også blevet plads til en skøn stue med dobbeltdøre mod terrassen.

Hent grundplan

Solgården er hjertet

Et af de smukkeste elementer ved NEPTUN huset er solgården, som lukker lyset ind men samtidig er afskærmet og delvist overdækket. Det er vinklen på huset og glasoverdækningen, som skaber solgården og forlænger lyset ind i huset. Her nydes udsigten over bugten, mens det syder fra grillen.

Ikke alle sommerhuse er sorte

NEPTUN huset ved Sejerø bugten er cremefarvet med mahogni døre og vinduer. Det er et smukt valg, der harmonerer flot med de grønne omgivelser.  Det lyser det hele op.

Det er ikke nogen hemmelighed, at PLANET Huse bygger flest sorte sommerhuse, men det er forfriskende at se, at der også findes andre muligheder, og her passer huset perfekt ind.